Bookmark Dict ChineseHanzi List H 7

Live Free Live Live

2. verdenskrig Bookmark Dict ChineseHanzi List H 7

Bookmark Dict ChineseHanzi List H 7

miske problemer. Højre nationale under en lang række bevægelser, mest udbredt Adolf Hitlers nazi-parti gav de ydmygende betingelser i fredsaftalen for 1. verdenskrig, demokratisk svaghed og jøderne, som de påstod havde et finansielt kvælertag på Tyskland skylden for det økonomiske morads.

Hitler blev udnævnt til rigskansler den 30. januar 1933 af den aldrende præsident von Hindenburg. Hitlers regering gennemførte sin magt i udstrakt grad ved brug af de ekstraordinære rettigheder som grundloven gav præsidenten. Disse rettigheder muliggjorde, at regeringen effektivt kunne omgå rigsdagen. En passus i weimarrepublikkens grundlov sagde at ved præsidentens død, ville hans embede midlertidigt blev overtaget af kansleren. Et resultat af dette blev, at ved Hindenburgs død overtog Adolf Hitler embedet som præsident, og han kunne hermed bruge dette embede sammen med sin øvrige magtbase til at opnå diktatorisk kontrol med Tyskland.

Den italienske økonomi gennemgik også en stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. Anarkister, kommunister og andre socialistiske agitatorer opnåede stor magt i fagforeningerne, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk revolution var nært forestående.

Efter at en række af liberale regeringer forgæves havde forsøgt at forholde sig til denne trussel, inviterede den italienske konge Victor Emmnauel 3. den højreorienterede politiker Benito Mussolini og hans fascistparti til at danne regering i 1922, efter deres hovedsagelig symbolske Marcia su Roma (Marchen til Rom). Facisterne bevarede en bevæbnet paramilitær fløj, som var ansat til at bekæmpe anarkister, kommunister og socialister.

Efter en årrække havde Mussolini tilkæmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en politistat. Den 7. januar 1935 underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister Pierre Laval den italiensk-franske aftale.


Adolf Hitler
Tysklands fører
I mellemtiden, i Tyskland, ændrede den tyske fører Adolf Hitler sit fokus til udenrigspolitikken nu da hans indenrigspolitiske magt var befæstet. En række beslutninger, som indebar en stigende udfordring til de tidligere besejrere af Tyskland blev indført.

Den 16. marts 1935 blev Versaillestraktaten overtrådt, da Hitler beordrede en genoprustning af Tyskland. Militær værnepligt blev indført (traktaten krævede at den tyske hær ikke oversteg 100.000 mand).

Disse tiltag medførte ingen andre sanktioner end officielle protester fra Storbritannien og Frankrig. Disse lande var i langt højere grad fokuseret på de økonomiske betingelser i traktaten end på de militære. Mange briter følte selv at restriktionerne på Tyskland i Versaillestraktaten var for hårde, og var derfor af den opfattelse at Hitlers mål alene var at fjerne de værste konsekvenser af traktaten. Den 7. marts førte Hitler, uden modstand, sine tropper ind i Rhinlandet. Under Versaillestraktaten skulle Rhinlandet være et afmilitariseret område. Frankrig ønskede at området skulle være en buffer mellem dem selv og Tyskland.

Den første tyske erobring var Østrig. Efter at Italien havde tilsluttet sig Antikominternpagten i 1937, og dermed fjernet den største forhindring for en tilslutning af Østrig til Tyskland, erklærede Tyskland anneksionen den 12. marts 1938. Hermed blev Østrig en tysk provins under navnet Gau Ostmark.

Med Østrig som en del af riget, flyttede Hitler fokus til Tjekkoslovakiet. Hans første ordre var at indlemme Sudeterland, et bjergområde i den nordøstlige del af landet. Med Østrig på tyske hænder, var den lille stat næsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler, tog den britiske premierminister Neville Chamberlain og de franske ledere af sted for at »glæde« Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed. München-aftalen den 30. september 1938 tillod tyske tropper at besætte Sudeterland. Tjekkoslovakiske repræsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. De var stærkt imod at opgive Sudeterland, men var magtesløse overfor den tyske militære magt uden britisk og fransk støtte. Et par måneder efter, i marts 1939, kom den resterende del af Tjekkiet under tysk styre. Den 14. marts erklærede Slovakiet sig for uafhængig og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsøgte at undgå nazificering, men blev endeligt besat af Nazi-Tyskland i september 1944.

Italien, som stod overfor modstand fra Folkeforbundet, på grund af sin krig i Etiopien, dannede en alliance med Nazi-Tyskland, som havde forladt Folkeforbundet i 1933. I maj måned 1939 dannede Tyskland Stålpagten, som udvidede deres alliance og etablerede en Rom-Berlin akse.

Krigsudbrud i Europa

Tyskland og Sovjetunionen, de to mægtigste diktaturer i Europa, var indædte modstanderne, men politiske realiteter gjorde at de kunne underskrive en ikke-angrebspagt (Molotov-Ribbentrop pagten) indholdende en hemmelig passus om at opdele Polen, de baltiske lande og Finland imellem sig.

Krigsudbruddet begyndte i Europa den 1. September 1939 da Tyskland invaderede Polen, til hvem både Storbritannien og Frankrig havde givet garantier. Den 17. september invaderede Sovjetunionen Polen fra øst. Polen blev hurtigt erobret og hovedparten af hæren og dens enheder r2. verdenskrig Bookmark Dict ChineseHanzi List H 7t b Live Live Free Live y2. verdenskrig Bookmark Dict ChineseHanzi List H 7i k Live Free Free